
Det danske screeningsprogram for hæmoglobinsygdomme.
Screening af gravide kvinder med etnisk baggrund udenfor Nordeuropa — typisk hos egen læge ved 1. graviditetsbesøg, før uge 12. Klinisk vejledning, beslutningsstøtte og rekvisition for læger samt patientinfo på dansk, engelsk og arabisk.
En arvelig sygdom som rammer millioner globalt.
Hæmoglobinsygdomme er de hyppigst forekommende arvelige sygdomme i verden. Mere end 7 % af verdens befolkning er raske bærere — og i visse områder over en tredjedel af befolkningen.
Sygdommene nedarves autosomalt recessivt. Anlægsbærere er raske eller næsten raske, mens homozygote individer er svært syge med alvorlig blodmangel, knoglesmerter, deformiteter og organskade.
Screeningen startede i København omkring 1995 og har været landsdækkende siden 2007. Formålet er at finde par med risiko for at få et barn med alvorlig hæmoglobinsygdom, så de kan få genetisk rådgivning og træffe et informeret valg — tidligt nok til, at der er tid til det.
Begge forældre skal være bærere for at barnet kan blive sygt.
Screening før eller tidligt i graviditet giver tid til rådgivning og valg.
Programmet bygger på Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for svangreomsorgen.
Litteratur om programmetVis
- Glenthøj A, Samson M, Toft N, et al. [The Danish screening programme for haemoglobinopathies]. Ugeskr Læger. 2021;183(3):V07200536. pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33491643/
- Gravholt EAE, Petersen J, Mottelson M, et al. The Danish national haemoglobinopathy screening programme: Report from 16 years of screening in a low-prevalence, non-endemic region. Br J Haematol. 2024;204(1):329–36. doi.org/10.1111/bjh.19103
- Gravholt EAE, Jørgensen FS, Holm C, et al. Optimisation of the Danish national haemoglobinopathy screening programme – A prospective intervention study. EJHaem. 2025;6(3):e980. doi.org/10.1002/jha2.980
- Glenthøj A, Helby J, Schmidt MC, Salih MHMM, Petersen J. Coverage of antenatal haemoglobinopathy screening in the Capital Region of Denmark: a laboratory-based evaluation of screening implementation. Scand J Clin Lab Invest. 2026;86(5):544–53. doi.org/10.1080/00365513.2026.2713140
Fra 1. graviditetsbesøg til prænatal diagnostik.
Screeningen sker typisk hos privatpraktiserende læge ved 1. graviditetsbesøg — før uge 12. Ved fund af bærertilstand hos begge forældre henvises til hospital for genetisk rådgivning og prænatal diagnostik tidligst muligt i graviditeten.
- Trin 1Svangerskabsjournal optages
Ved 1. graviditetsbesøg hos privatpraktiserende læge — typisk før uge 12.
- VurderingEtniske rødder i hæmoglobinopati-område?
Afrika, afroamerikanere, nordlige middelhavslande, Mellemøsten, det indiske subkontinent, Kina, Sydøstasien.
- Trin 2Den gravide screenes
‘Hæmoglobintype’ (NPU17703) på 3 mL EDTA-blod. Ved normal undersøgelse: screening afsluttet.
- Svar ca. 1 ugeBetydende hæmoglobinopati hos gravid?
Ved fund kontakter laboratoriet rekvirenten mhp. hurtig partnerundersøgelse.
- Trin 3Partner screenes via egen læge
Hvis partner har etniske rødder i hæmoglobinopati-område. Normal undersøgelse afslutter forløbet.
- HenvisningHenvisning — klinisk genetisk afdeling
Når begge forældre er bærere af betydende hæmoglobinopati. Tidligst muligt i graviditeten.
- DiagnostikTilbydes prænatal diagnostik
Chorion villus-biopsi eller amniocentese. Ikke-homozygot fund: ingen risiko for alvorlig sygdom hos barnet i aktuelle graviditet.
- RådgivningVed homozygot hæmoglobinopati hos foster
Tilbydes provokeret abort — eller prænatal/præimplantationstest ved fremtidige graviditeter.
Interaktivt flowchart.
Svar på få spørgsmål for at se den anbefalede screeningsvej i din kliniske situation. Beslutningsstøtten følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Er patienten gravid eller planlægger graviditet?
Screening tilbydes primært før eller tidligt i graviditeten.
Etniske rødder udenfor Nordeuropa.
Screening tilbydes gravide med rødder i regioner hvor hæmoglobinopatier historisk har høj prævalens — også når sygdommene er tilført senere (fx afroamerikanere og personer fra Sydamerika).
Ved genetisk risikovurdering medtænkes etniske rødder mindst to generationer tilbage — dvs. også bedsteforældrenes oprindelse, selv hvis forældrene er født i Danmark eller Nordeuropa.
Opdaterede prævalensdata findes på ithanet.eu.
Tænk mindst to generationer tilbage
Ved den genetiske risikovurdering medtages etniske rødder mindst to generationer tilbage — altså også bedsteforældrenes oprindelse og længere tilbage, hvis det er kendt. Den genetiske risiko ændrer sig ikke, fordi familien har boet i Danmark i mange generationer. En gravid født i Danmark af danske forældre kan derfor stadig have relevant bærerrisiko, hvis blot én bedsteforælder har rødder i et område med høj prævalens af hæmoglobinopatier. Spørg derfor systematisk ind til bedsteforældrenes oprindelsesland.
Sådan rekvirerer du hæmoglobintypen.
Diagnostik foregår på 3 mL EDTA-blod analyseret med HPLC. Korrekte kliniske oplysninger er afgørende for korrekt fortolkning.
I WebReq: bestil ‘1. Graviditetsus. inkl. blodtype’ og svar ‘Ja: Bestil Hæmoglobintype’. Ellers bestilles ‘Hæmoglobintype’ (NPU17703) direkte; i Region Midt hos gravide AAA00305.
Graviditet, oprindelsesland (helst land — ikke region) og evt. blodtransfusion indenfor 3 måneder.
3 mL EDTA-blod. Skal ikke centrifugeres. I praksis stilles prøven i klimaskab og afhentes samme dag.
Svartid ca. 1 uge, længere ved behov for genetiske analyser. Ved fund hos gravid kontakter laboratoriet rekvirenten mhp. hurtig partnerundersøgelse.
Ét spørgsmål ved 1. graviditetsundersøgelse.
Når du bestiller ‘1. Graviditetsus. inkl. blodtype’, skal spørgsmålet om etnisk ophav besvares. Svarer du ja, bestilles hæmoglobintypen med ét klik.
Indført gradvist fra april 2026. Formålet er at minde om screeningen på det rigtige tidspunkt: tidligere blev under halvdelen af de gravide i målgruppen screenet.
- Ja: Bestil Hæmoglobintype‘Hæmoglobintype’ lægges automatisk på rekvisitionen.
- Ja, men den gravide er tidligere undersøgtIngen ny analyse. Brug svarkoden fra det tidligere svar til at vurdere, om partneren skal undersøges.
- NejIngen analyse. Ved tvivl om ophav: se målgruppen ovenfor og beslutningsstøtten — ved tvivl screenes.
Normal Hb og MCV udelukker ikke bærertilstand af HbS.
Selv ved helt normale rutineblodprøver kan en patient være bærer af hæmoglobinopati. Ved klinisk mistanke eller relevant etnisk baggrund bør hæmoglobintypen altid bestemmes — uanset rutineværdier.
Hurtige svar på kliniske spørgsmål.
Søgbar samling af de hyppigst stillede spørgsmål om rekvisition, prøvetagning, metode og fortolkning af svar.